Borgermødet viste først og fremmest, at Fjelstervang har både idéer, vilje og lokal energi. Det tydeligste billede fra dagen er, at der især er opbakning til tre hovedspor: 1) aktiviteter og fællesskaber, 2) byforskønnelse og identitet, og 3) bosætning og boligudvikling. Trafiksikkerhed står fortsat som et vigtigt tema, men her vil en del af det videre arbejde være at samle lokale ønsker og stå stærkt i dialogen med kommunen.

1. Hvad borgermødet pegede på

På mødet arbejdede deltagerne med tre temaer: aktiviteter og fællesskaber/kloge kvadratmeter, bosætning/boligudvikling/trafiksikkerhed samt byforskønnelse - Farvernes By. Borgerne udviklede først idéer i grupper, derefter blev idéerne prioriteret, og til sidst blev de vigtigste spor samlet på en fælles handlingsplan.

Der kom mange idéer frem, men de samler sig i nogle ret tydelige klynger.
Det mest markante er, at ønsket om mere liv, flere fællesskaber og en smukkere og mere tydelig by går igen på tværs af grupperne.
Samtidig er der et klart ønske om at arbejde videre i små og overskuelige skridt frem for at lægge op til tunge udvalg og store, langvarige forpligtelser.

2. Aktiviteter og fællesskaber

Aktivitets- og fællesskabssporet fyldte meget på dagen. Her kom der både idéer til nye arrangementer, mere hverdagsfællesskab og bedre brug af de steder, byen allerede har.

Eksempler fra post-its og handlingsplan:

running dinner og andre former for fællesspisning
dage med aktiviteter eller temadage
ungeklub og forskellige klubtilbud
mødrearrangementer og andre fællesskaber for voksne
værksted, kreative aktiviteter og mere uformelle mødesteder
områder ved shelter og andre fælles uderum
idéer om bager eller café som samlingspunkt
bedre brug af tomme lokaler og eksisterende mødesteder

Hvad det peger på:

Der er et tydeligt ønske om flere aktiviteter, som samler folk på tværs af alder.
Der mangler stadig tilbud til voksne og seniorer, især til dem der ikke længere har børn tæt på skole og fritidsliv.
Der er opbakning til aktiviteter, som er lette at gå til, og hvor man kan bidrage med lidt frem for meget.
Foreningerne kan med fordel arbejde videre med både hurtige, synlige aktiviteter og en mere samlet drøftelse af, hvordan byens mødesteder bruges bedre.

3. Kloge kvadratmeter og fælles mødesteder

Et vigtigt undertema under aktiviteter og fællesskaber er brugen af byens bygninger og steder. Mange idéer peger på, at Fjelstervang ikke nødvendigvis mangler kvadratmeter, men at der er potentiale i at bruge dem mere fleksibelt og mere på tværs.

Eksempler fra idéerne:

brug af tomme lokaler
klubhus, værksted eller multihus-lignende funktioner
bedre brug af skole, landsbycenter og andre fælles steder
områder ved shelter som aktivitetspunkt
mødesteder, der både kan bruges til børn, unge, voksne og seniorer

Hvad det peger på:

Det vil være oplagt at se nærmere på, hvilke steder i byen der kan få mere liv uden store anlægsprojekter.
Der kan med fordel tænkes i sambrug og i mindre forbedringer, der gør stederne mere inviterende.
Dette spor hænger tæt sammen med både fællesskaber, bosætning og byforskønnelse.

4. Byforskønnelse og identitet - Farvernes By

Byforskønnelse står meget stærkt i materialet. Det gælder både i brainstorms, i prioriteringen og i den fælles handlingsplan. Der er mange konkrete forslag, og de fleste peger i retning af, at byen gerne vil være smukkere, grønnere, mere levende og mere genkendelig.

Eksempler fra post-its:

Farveriet
kunst og beplantning
bænke og scene
torvet ved købmanden
indfaldsvejen til byen
grønne områder, stier og forbindelser
lys eller lyskunst
vægkunst, gavlkunst eller anden udsmykning
fuglehuse og fuglehoteller
barfodssansepark
udendørs koncerter og andre små kulturgreb
idéer der understøtter fortællingen om Fjelstervang som Farvernes By

Hvad det peger på:

Der er tydelig lokal energi omkring at skabe synlige forbedringer i bybilledet.
Byforskønnelse handler ikke kun om pæne steder, men også om identitet, stolthed og lysten til at være i byen.
Dette spor egner sig godt til at blive delt op i mindre delprojekter, så flere kan byde ind med nogle timers indsats.

Et praktisk greb kan være at dele dette spor i tre underretninger:

Farveriet og byens visuelle førstehåndsindtryk
centrale mødesteder som torvet, skoleområdet og fælles opholdssteder
små forskønnelsestiltag, som hurtigt kan sættes i gang og skabe synlige resultater

5. Bosætning, boligudvikling og modtagelse af nye borgere

Bosætningssporet er også vigtigt, men fremstår lidt mere som et sejt træk end som det allerførste hurtige projekt. Samtidig er det tydeligt, at bosætning ikke kun handler om huse og grunde, men også om byens fortælling og om, hvordan nye borgere oplever Fjelstervang.

Eksempler fra post-its og drøftelser:

byggegrunde
fokus på boliger og huse, der er længe til salg
åbne gårde og synliggørelse af muligheder i området
bedre velkomst til nye borgere
idéer om at bruge byens steder og styrker mere aktivt i fortællingen om Fjelstervang

Hvad det peger på:

Bosætning bør tænkes tæt sammen med byforskønnelse og fællesskaber.
Det er ikke nok at have boliger; byen skal også være et sted, man får lyst til at flytte til og engagere sig i.
Foreningerne kan derfor med fordel arbejde videre med både modtagelse af nye borgere og den samlede fortælling om, hvad Fjelstervang kan.

6. Trafiksikkerhed

Trafiksikkerhed står fortsat som et vigtigt tema. Det er måske ikke det spor, der fylder mest på selve handlingsplanen, men det er tydeligt i både forarbejdet og i idéerne fra dagen, at mange oplever dette som en reel udfordring.

Temaer der går igen:

fortove, der udfordrer gående
smalle veje og utrygge forhold for cyklister
hastigheder gennem og omkring byen
ønske om bedre og mere sikre forbindelser til og fra byen

Hvad det peger på:

Trafiksikkerhed bør fortsat være et tydeligt fælles tema for foreningerne.
Opgaven bliver især at samle ønsker, beskrive problemerne klart og stå samlet i den videre dialog med kommunen.
Det er et vigtigt spor, men det er ikke nødvendigvis her, de første hurtige, lokale handlinger ligger.

7. Hvad foreningerne med fordel kan arbejde videre med først

Hvis materialet skal samles i nogle få og tydelige prioriteringer, peger vurdering på følgende rækkefølge:

Spor	Begrundelse
1. Byforskønnelse og identitet	Her er der stor energi, mange konkrete idéer og gode muligheder for synlige resultater på kortere sigt.
2. Aktiviteter og fællesskaber	Her er der bred opbakning og mange forslag, som kan sættes i gang i mindre skala uden store investeringer.
3. Kloge kvadratmeter og mødesteder	Dette spor kan kobles tæt til både fællesskab, bosætning og hverdagens liv i byen.
4. Bosætning og trafiksikkerhed	Begge dele er vigtige, men vil i højere grad kræve sejt træk, koordinering og løbende dialog med kommunen og andre aktører.

8. Forslag til næste skridt

At foreningerne samler sig om 2-3 fælles arbejdsspor, som der er bredest opbakning til.
At der udpeges en lille koordineringsgruppe, som holder trådene samlet på tværs.
At hvert spor deles op i mindre og overskuelige opgaver, så flere kan byde ind med lidt.
At der hurtigt findes 1-2 synlige delprojekter, som kan sættes i gang og skabe energi.
At bosætning og trafiksikkerhed holdes varmt som langsigtede spor med tydelig opfølgning.

Det vigtigste efter borgermødet er ikke at gøre alting på én gang. Det vigtigste er at holde fast i energien fra dagen, vælge nogle få spor og få sat konkrete, synlige skridt i gang.

9. Afslutning

Borgermødet viser, at Fjelstervang står et stærkt sted. Der er mange idéer, mange ressourcer og en tydelig vilje til at udvikle byen videre. Den videre proces bør derfor bygge på det, der stod stærkest på dagen: mere liv, flere fællesskaber, en smukkere og tydeligere by og en udvikling, hvor mange kan bidrage med lidt.

Dette Dokument er en beskrivelse af udfordringer/løsningsforslag og kan bruges som grundlag for den videre drøftelse i foreningerne og for de næste mange fælles møder.

Bilag1: Fælles handlingsplan på post-it

Fællesskab og aktivitet

Familiedage med aktiviteter

Running Dinner, fælles aftensmad

Husmoderforening genoplives,

Legeplads ved skolen fornys/samlingspunkt, skal være offentligt

Klub for børn 4-6 klasse

FDF/missionshus: multihus med forskellige klubber biograf klub, dart,

Købmandsbutikken: Motionsrum, gamerrum, kiosk, pakkebox

Klubhus: cafe, bodega

Rammer for brug af skolens lokaler

Byforskønnelse og identitet

Byregler for lejeboliger

Kunst og beplantning i byen

Vedligeholdelse af søen

Fornyelse af indfaldsveje

Trafiksikkerhed: advarsel om høj fart

Flytning af byskilte til syd for Bjerrevej, vest for overvej

Smiley: viser hastighed

Chikaner i Langgade

Cykelstier: til Haunstrup, til Kibæk, Til Vorgod

Bosætning

Farveriet

Lejligheder 3-4 værelser

Flere byggegrunde i flere størrelser

Boligbank, Bolig salg PR ved alle arrangementer

Friplejehjem: aldershelhed, arbejdspladser

Bilag:2 Idegenerering på post-it

Fællesskab og aktivitet

Købmandsbutik (krea-klub for børn, fitness), missionshuset(anvendelse), skolen(anvendelse), FDF(anvendelse), Klubhuset (anvendelse)
Gamle mekaniker værksted: skrueklub for alle aldre
Hyggeklub for efterlønnere, senior klub for seniorer- der er i arbejde, krea-klub for voksne, dame-mad-hold, bedstemorklub(bage, sylte, henkoge, frugtsaft), strikke- og hækleklub, biografaftener, svampeture i efteråret, fisketure
Byens legeplads øst for børnehaven, ved købmanden, vest for skolen, sansepark, læringsrum med planeter og observatorium,
Fitnesscenter, Andersand Cup(fodbold), løbeklub, gåklub, mountain/bikeklub, hot yoga, cross fit, paddelbane, klatring, springgrav, dartklub, minigolf, kælkebane/
Overdækket tribune på fodboldbane
Amphi-teater, sang/teater, sangklub bag ved kirken
Fyrværkeri i udkiks tårn
Fælles orangeri, økohave, cikader med planter og træer
Crossbane ved FDF, skaterbane
Børneklub for 4-6 klasse, Ungdomsklub for 14-16årige
Busrejse- fællesskab med bus
Badesø(som ved Arnborg)
Kælkebane i Momhøje

Byforskønnelse og identitet

Mere offensiv PR for byen og det den kan, by regler som Egeris
Skiltning, pasning/optimering af grønne stier bag udeforsamlingshuset, legeområde ved udeforsamlingshuset skal nytænkes
Hundeskoven vedligeholdes, fjernelse af tornebuske
Rekreative områder med borde og bænke
Skolesøen genetableres til rekreativt område
Indfaldsveje (store indgangsportaler/digitale med byens arrangementer), træer, blomster
Synlige stier med farver, sti langs bækken
Kunstideer med farver langs overvej, husmaleri, skulptur
Netværksgruppe for selvstændige, Opmærksomhed omkring shelter, ønsker flere shelters
Pluk selv blomster,
Bjerregårds Alle gøres til en rigtig àlle
Volden op til skolen med blomster
Offentligt toilet
Vedligeholde østivest.dk, ny video med tilflyttere, info til tilflyttere
Pakkeboks
Farveriet et attraktivt varemærke, lyskunst, stor forside foran farveriet
Bedre skiltning til sportsplads, Momhøj, Hundeskoven, udeforsamlingshus. mm.
Farvede paraplyer, som i Odense
Storketårn

Trafiksikkerhed

Cykelstier til Haunstrup, Kibæk, Vorgod
Vedligeholde fortove,
Trafik sænkning/cikaner (Bjerregårds Alle, Langgade, Haunstrupvej)
Stier rundt om byen, grønne stier/hjertestier

Bosætning

Bekymring at blive gammel i Fjelstervang(transport, ensomhed)
Byggegrunde over for gamle mekaniker, Lærkedalvej
Flere større lejeboliger, Ordentlig standard på lejligheder
Udvidelse af Børnehave/vuggestue (bygge på grunden ved siden af børnehaven)
Boligbank, reklamere for boliger ved økodag, ZOO parken mm
Forsamlingshus
Købmanden med basaleemner, frivillige
Højskole, friplejehjem, efterskole
Nedrivningsværdige boliger: Farveriet, Bjerregaards Alle 21
Gårdbutik til salg af brugskunst

Børnes ønsker:

Friluftsbad m. sauna og fitness, svømmehal, trampolinpark, gymnastikhold fra 3. klasse
Bibliotek, Klub
Skolemad, Bager, cafe, madarrangementer

Fællesmøde dem 19. april 2026 - referat

Kort fortalt

1. Hvad borgermødet pegede på

2. Aktiviteter og fællesskaber

Eksempler fra post-its og handlingsplan:

Hvad det peger på:

3. Kloge kvadratmeter og fælles mødesteder

Eksempler fra idéerne:

Hvad det peger på:

4. Byforskønnelse og identitet - Farvernes By

Eksempler fra post-its:

Hvad det peger på:

Et praktisk greb kan være at dele dette spor i tre underretninger:

5. Bosætning, boligudvikling og modtagelse af nye borgere

Eksempler fra post-its og drøftelser:

Hvad det peger på:

6. Trafiksikkerhed

Temaer der går igen:

Hvad det peger på:

7. Hvad foreningerne med fordel kan arbejde videre med først

8. Forslag til næste skridt

9. Afslutning

Bilag1: Fælles handlingsplan på post-it

Fællesskab og aktivitet

Byforskønnelse og identitet

Trafiksikkerhed: advarsel om høj fart

Bosætning

Bilag:2 Idegenerering på post-it

Fællesskab og aktivitet

Byforskønnelse og identitet

Trafiksikkerhed

Bosætning

Børnes ønsker: