Biblioteket kommer - en gratis hjælp til svagtseende, gangbesværede og andre

Udgivet 27-09-2025 Af: bibliotekaren på Skjern bibliotek
Del:

”Biblioteket kommer” - Kan du ikke komme på biblioteket, så kommer biblioteket til dig!

 

”Biblioteket kommer” er et gratis tilbud til dig, der på grund af sygdom, handicap eller alder ikke selv har mulighed for at besøge biblioteket.

En gang om måneden (dog ikke i juli) pakker bibliotekaren en pose med materialer og leverer dem direkte til din dør.

Du kan vælge mellem alle bibliotekets materialer. Vi tilbyder også bøger med stor skrift og lydbøger, hvis du har nedsat syn.

Hvis du (eller en pårørende) ønsker at tilmelde dig ordningen, kontakt dit lokale bibliotek. Så tager vi en snak om, hvilke typer materialer du ønsker, og hvor mange du gerne vil have leveret pr. gang.

 

Videbæk Bibliotek            Tlf. 9974 2630

Hvide Sande Bibliotek       Tlf. 9974 2640

Ringkøbing Bibliotek          Tlf. 9974 2600

Skjern Bibliotek               Tlf. 9974 2620

Tarm Bibliotek                Tlf. 9974 2611