Fjelstervang Idrætsforening afholder ekstraordinær generalforsamling onsdag den 5. februar 2020, kl. 19.00 i klubhuset med henblik på vedtagelse af vedtægtsændringer som følge af forslag om ny organisationsplan i Fjelstervang IF.

Alle er velkomne.

Med venlig hilsen Bestyrelsen i Fjelstervang IF

Udgivet 16-01-2020 Af: Bente
Del:

Fjelstervang IF – byder velkommen til 2020 med et brag

De seneste måneder har Fjelstervang Idrætsforening (FIF) været under radikale organisatoriske ændringer, hvor der er skåret ind til benet i bestyrelsen, som består af 3 personer, mod tidligere 12 personer. Bestyrelsens opgaver bliver blandt andet at koordinere aktiviteter i foreningen, samt at samarbejde med byens øvrige foreninger og udvalg og udvikle idrætsforeningen. Idrætsforeningens formand Kim Reinewald har givet stafetten som formand videre til Dorte Sørensen, som glæder sig til at være med til at køre Fjelstervang Idrætsforening videre sammen med blandt andet næstformanden Kent Graversen og en sekretær, hvor navnet endnu ikke er offentliggjort. Under bestyrelsen sidder der en afdelingsansvarlig i de enkelte idrætsgrene, samt en kasserer og en PR-ansvarlig.

Den nye struktur kræver en ekstraordinær generalforsamling, hvor vedtægterne ændres i forhold til den nye organisation. Denne holdes onsdag den 5. februar kl. 19.00 i Klubhuset, hvor alle er velkomne.

Kent og Dorte har begge børn i den lokale idrætsforening, som blandt andet er årsagen til, at de begge brænder for at udvikle og nytænke Idrætsforeningen. Vi håber, at den nye struktur kan skabe en mere effektiv og dynamisk bestyrelse, hvor nye ideer og tiltag er mulige, uden at det kræver en bestyrelsespost og møder hver måned. En idrætsforening kan kun klare sig ved hjælp fra en masse frivillige, og vi ønsker, at alle vores frivillige brænder for det de laver, og vi skal samle kræfterne og kompetencerne, således alle synes det er fedt at være frivillig i vores forening. Alle kan hjælpe til med opgaver, både stort og småt, og der er plads til alle. 

Både Kent og Dorte er optimistiske, og de glæder sig til at komme i gang med arbejdet. Idekassen er allerede fyldt godt op, og vi må allerede nu indse, at det ikke bliver alle ideer, der bliver ført ud i livet i 2020, men så er der også ideer til 2021.

Efter at Ringkøbing-Skjern kommune har afskaffet 25-års reglen gældende fra 2020, har dette åbnet muligheden for at øge fokus på bevægelse for de voksne. Dette har blandt andet landet et samarbejde mellem Fjelstervang Idrætsforening og Sundhedsfabrikken i Herning. Samarbejdet kommer blandt andet til at byde på følgende træningshold:

Sommerklar for kvinder, aktiv senior for både mænd og kvinder i alderen 55+, teens træning for drenge og piger i alderen 13-16 år.

Herudover arbejdes der på et kombineret løbe- og cyklehold, samt et løbehold der skal træne op til Dirtytrail i Silkeborg til efteråret.

Derudover har idrætsforeningen aktiviteter for børn og voksne i fodbold, badminton, gymnastik og yoga. Der er altid plads til flere medlemmer. Se mere på byens hjemmeside: www.østivest.dk

Derudover arbejdes der på en EM-fest for hele familien.

Fjelstervang Idrætsforening glæder sig til at møde nye og eksisterende medlemmer til en fantastisk sæson for 2020.